Frafaldet på social- og sundhedsuddannelserne er for højt. Samtidig er det svært at rekruttere uddannet social- og sundhedspersonale. I februar 2024 kom regeringen sammen med en række andre partier med en aftale, der skulle hjælpe på problemerne.
Af Anna Jelsgaard, 31208@dmjx.dk
Katrine Hansen arbejder som social- og sundhedsassistent på et plejehjem
Billede af Anna Jelsgaard
I maj 2023 blev Katrine Hansen færdig med sin uddannelse som social- og sundhedsassistent. Selvom hun ikke var alene om at blive færdiguddannet den dag, så var det ikke mange andre, der stod med den lilla’ hue på den dag. Og slet ikke lige så mange som hun havde troet, dengang hun startede tilbage i 2020.
36 elever havde de været i klassen dengang. Det var mange mennesker i et rum havde Katrine Hansen tænkt. Men da den sidste praktik var overstået, og de var mødt op til den sidste undervisningstid, fandt Katrine Hansen ud af, at de sidste otte uger af uddannelsestiden kun var med 14 elever i klassen. 12 af dem var fra det hold Katrine Hansen startede med dengang i 2020.
SOSU-Østjylland står ikke alene med et højt frafald på uddannelsen. I februar 2024 fortalte regeringen sammen med partierne SF, LA, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, DF og Alternativet at frafaldet for elever der startede i 2018, var på 43 procent på social- og sundhedshjælper uddannelsen og 55 procent på social- og sundhedsassistentuddannelsen.
Se videoen her for at finde ud af, hvad forskellen på de to social- og sundhedsuddannelser.
Videoen er redigeret og indtalt af Anna Jelsgaard
Konklusion: frafaldet er højt
Det høje frafald er blevet undersøgt flere gange af forskellige eksperter, og er blevet udgivet i flere rapporter. I marts 2024 udgav Rambøll rapporten: ” Kortlægning af virksomme indsatser, der kan øge gennemførelsen og reducere frafaldet på social- og sundhedsuddannelserne”. Her kunne man konkludere, at assistentuddannelsen fra 2017 til 2020 havde et frafald på 27 procent det første år, mens hjælperuddannelsen generelt har et frafald på 21-23 procent efter det første år. Signe Riedel er forsker på velfærdsområdet ved Rambøll og fortæller:
”Konklusionen er, at frafaldet er højt. Det er meget højt. Og det er højere end på de andre erhvervsuddannelser. Det er det, vores analyser viser”.
En hård praktik kan give praktikchok
Når Katrine Hansen tænker tilbage på sin skoletid, er der i sær en ting, der står klart, når det kommer til, hvorfor så mange faldt fra på uddannelsen:
”Der var to fra min klasse, der droppede ud efter første praktik. Det var en blanding af, at de blev forskrækkede over, hvor meget ansvar de havde, og at de ikke følte, at de kunne varetage det ansvar”.
Hver gang de kom tilbage fra en praktikperiode, var der flere, der var faldet fra. Når man dropper ud i praktikken kan det blandt andet skyldes fænomenet praktikchok. Det er beskrevet i flere rapporter. Eleverne føler sig ikke godt nok klædt på til praktikken, og får dermed et chok over det ansvar og den travlhed, der møder dem, når de kommer ud på praktikstederne. Det er, ifølge Signe Riedel, her man bør sætte ind og også det, der mangler i regeringens og partiernes aftale fra februar:
”Der er mange gode ting i aftalen, men noget af det, jeg synes der mangler er, hvordan vi sikrer en sammenhæng mellem skole og praktiksted. Eleverne er ikke forberedt nok til at komme ud i praktikken”.
Konsekvenser for vores velfærdssystem
Frafaldet på de to uddannelser kan mærkes ude på arbejdspladserne. Kommunerne oplever blandt andet rekrutteringsudfordringer, når det kommer til social- og sundhedspersonale. Det viser rapporten, ”Arbejdskraftmangel og rekrutteringsudfordringer på de store velfærdsområder” fra VIVE, som blev udgivet i 2022. Her slår man fast, at det høje frafald giver rekrutteringsproblemer ude i kommunerne.
Rapporten viser, at den forgæves rekrutteringsrate hos social- og sundhedshjælpere var på 38%, mens den for assistenterne var på 45%. En forgæves rekrutteringsrate betyder, at man enten ikke har fået stillingen besat, eller at stillingen er blevet besat, men ikke af en der har de ønskede kompetencer, altså en ufaglært.
Ellen Kjær er uddannelsespolitisk konsulent ved FOA, som er social- og sundhedshjælpere og -assistenternes fagforening og a-kasse. Hun fortæller om de konsekvenser, som rekrutteringsproblemer giver:
”Vi ser desværre de konsekvenser, at der kommer flere og flere ufaglærte, fordi man ikke kan få uddannede nok. Så arbejdspladserne ansætter ufaglærte medarbejdere”.
Derfor kan man heller ikke love den samme kvalitet til borgerne, fortsætter hun:
”Konsekvenserne af frafaldet er jo, at vi mister nogle gode potentielle kommende kollegaer og medarbejdere i den social- og sundhedsfaglige praksis”.
Og den konsekvens ser man også i kommunerne. Kontorchef ved Kommunernes Landsforening, Louise Koldby Dalager, udtaler i et skriftligt svar:
”Hvis vi også i fremtiden skal kunne levere den velfærd, borgerne har behov for, er vi nødt til at skaffe flere hænder. Vi skal derfor fastholde fokus på, at der mangler hænder, og vi har brug for, at flere har lyst til at gå på SOSU-uddannelserne”.
Lea Graff er forsker i socialt arbejde hos VIVE, og hun kan også se manglen på personale som en konsekvens:
”Velfærdsområderne er jo pressede i stigende grad. Og nu er det ikke længere i forhold til økonomien, fordi grundlæggende har Danmark penge nok. Nu er problemet personalemangel”.
Hun mener, at man er nødt til at gøre noget ved det, hvis ikke man vil ende i en såkaldt ’dårlig spiral’ ude i kommunerne:
”Det en dårlig spiral, fordi de allerede nu, løber rigtig hurtigt ud i kommunerne. De er vildt dygtige og udøver pleje af høj faglig kvalitet. Men når der så kommer flere ufaglærte ind, eller flere vikarer, eller der bare ikke er nok på arbejde, så skal de løbe endnu hurtigere. Og det giver endnu dårligere arbejdsvilkår og risiko for pleje af lavere kvalitet. Og det er jo noget af grunden til, at folk så stopper med at arbejde i kommunerne. Så det er sådan en dårlig spiral, der bliver sat i gang.”
Lea Graff forklarer altså, at når der er færre uddannede, får man mere travlt, og jobbet bliver hårdere, hvilket gør at færre vil tage uddannelsen færdig, fordi man under praktikken finder ud af, hvor travlt et fag man er på vej ind i.
Frafaldet betyder altså blandt andet en generel forringelse af kvaliteten af den pleje, som man giver til borgerne. Enten fordi man må ansætte nogen, som ikke har den ønskede uddannelse, eller simpelthen fordi man ikke kan ansætte nogen og derfor må løbe stærkere.
Fuldtidsvejledere på praktikforløbet
En af de aftaler regeringen sammen med de andre partier kom med i starten af året, var ”Professionalisering af oplæringsvejledere”. Det vil sige, at de vejledere, som eleverne kommer til at have under deres praktikforløb, skal have bedre kvalifikationer i form for uddannelse i at vejlede eleverne under praktikken. Derudover skal der også være flere, der vejleder på fuldtid, og som derfor ikke også tæller med i vagtplanen som assistent eller hjælper.
Katrine Hansen har været en af de heldige der, allerede inden aftalen, havde haft vejledere, der sad der fuldtid som vejleder.
Hun fortæller, at hun er glad for at have haft vejledere, der hele tiden har været tilgængelige. Hun mener nemlig, at praktikken er et af de steder, hvor det er vigtigt, at man føler sig allermest tryg.
”Man er jo usikker som elev, især hvis man er helt grøn i faget og ikke kender til noget af det, man laver. Og hvis man så kommer ud, og man ikke føler, at der er nogen, som er der for dig 100 procent igennem det og kan guide dig igennem det, så kan jeg godt forstå, at man ikke synes, det er noget, som man har lyst til at være i”.
Fra praktikchok til praktiktryghed
Katrine Hansen har været uddannet social- og sundhedsassistent i lidt over et år, og arbejder nu på et plejehjem lidt uden for Aarhus. Det var også et af de steder, hun havde været i praktik under sin uddannelse, hvor hun herefter fik tilbudt en fast stilling, når hun var færdiguddannet.
Den lille hoptimist står i Katrine Hansens lejlighed med social- og sundhedsassistenternes lilla’ hue på, og var en gave hun da hun blev færdiguddannet.
Billede af Anna Jelsgaard
Men selvom hun ikke er elev længere, betyder det ikke, at hun ikke mærke til elevfrafaldet og praktikchokket.
”Vi har haft en elev, som havde kæmpe praktikchok. Jeg snakker godt med hende, og hun fortalte mig, at hun var meget nervøs for at skulle starte. Man hører mange skrækhistorier om, hvor travlt her er, og hvor slemt praktikchok kan blive. Det gjorde, at hun fik en rigtig dårlig start. Men hun fandt ud af, at det var et fint sted, og blev meget tryg ved sin vejleder”.
Derudover håber hun også, at flere har lyst til at blive på uddannelsen, og at regeringens aftale bærer frugt, da faget er et sted, der mangler medarbejdere:
”Jeg synes, at det er ærgerligt, at man vælger at droppe ud af den. I sær, når det er en omsorgscentreret uddannelse, og man ved, at man mangler social- og sundhedspersonale”.